|
Otto Hansen & Co. a/s uddeler hvert år et lille bidrag til at sætte yderligere fokus på det tyske sprog, og vi har derfor endnu engang uddelt 2 legater til 2 elever, som har valgt tysk på højniveau, på Campus Vejle
Sprog kun er et værktøj – men dog forudsætningen for at kunne kommunikere, og flere sprog er bare flere muligheder.
Engelsk er blevet det internationale sprog vi alle kender. Det er en selvfølge for de fleste unge mennesker at kunne begå sig på engelsk.
Men globaliseringen har desværre medført en markant mangel på tysktalende medarbejdere i Danmark.
I sidste måned kunne Vejles borgmester med stor begejstring fortælle, at tyske Siemens har valgt Vejle til 650 af deres tunge udviklingsarbejdspladser. Tyskkundskaber er måske ikke en forudsætning her – men det kunne da bestemt vise sig at være en fordel.
Hos Otto Hansen & Co. a/s taler næsten alle vore medarbejdere tysk hver dag – fra IT-chefen over økonomifolkene, vores truckførere og selvfølgelig speditørerne.
Derfor har vi besluttet at yde vores lille bidrag til at sætte yderligere fokus på det tyske sprog, og vi har derfor vanen tro uddelt 2 legater til 2 elever, som har valgt tysk på højniveau.
De har begge fået topkarakter i tysk og ønsker at bygge videre på deres tyskkundskaber.
Vi vil gerne ønske dem tillykke med deres eksamen, og held og lykke med deres videre uddannelse.
Emma Katrine Ibsen fra HH 3 A international
og
Tarik Salihovic fra HH 3 A Kommunikation
|