|
Positive takter i Cargoline De nyeste tal, viser, at året 2010 blev et godt år for Cargoline samarbejdet. Alle aktører i Cargoline, har haft en stigning i sendingsantallet på 13,3 %, så de nu rammer 11,1 millioner sendinger i 2010. I takt med denne stigning er omsætningen også steget med 10,5 %, så omsætningen i 2010 kom op på 1,3 milliarder Euro. Det eksklusive produkt NightLineEuropeNextDay, med garanteret levering indenfor 24 timer i det meste af Europa, har også oplevet en fremgang, og det er en af de mere markante af slagsen, fremgangen lyder nemlig på 25,2 %. Disse fine tal har selvfølgelig gjort, at man ved alle partnere har haft mere at se til, hvilket har betydet en stigning i medarbejderantallet til 6592 - en stigning på 6,7 % ”Med dette resultat topper vi sågar året 2008, hvilket var et rekord år i samarbejdets historie.” Udtaler Jörn Peter Struck, som er direktør for hele Cargoline samarbejdet.
Kvalitet i højsædet
Selvom man har haft mere at se til, har man dog stadig haft fokus på, at man skal levere med kvalitet, og alle partnere er, i løbet af 2010, blevet godkendt og certificeret DIN EN ISO 9001. – det vil sige, at man skal følge nogle retningslinjer indenfor kemi/farlig gods, levnedsmiddel, luft/rumfarts teknik og, at man lever efter filosofien ”en papirløs virksomhed”. Fremtiden lover godt, men der skal stadig arbejdes videre med at optimere alle processerne, så kvaliteten af vores produkter kan udvikle sig videre i den rigtige retning – så Cargoline kan bibeholde sin position, som en af de bedste på systemtrafikkerne i Europa.
|